Den 61-årige
sejler Poul Kjeldahl har tre gange oplevet
at stå med en knækket skroggennemføring i hånden. Risiko for at tusindvis af
både vil synke på grund af dårlige metallegeringer.
Poul Kjeldahl
er ved at udskifte en kølevandsslange til bådens hjælpemotor. Han kommer til at
skubbe til slangen med det resultat, at søventilen knækker, og vandet står ind
i båden. En klud og efterfølgende en træprop tætner hullet, indtil båden kan
komme på land. ”Måske har jeg været for hårdhændet”, tænker Poul Kjeldahl og
gør ikke mere ved sagen. Et par måneder senere udskifter han en slange ved
toilettet. Ventilen knækker, og han får
en stråle havvand i hovedet. Poul Kjeldahl kontakter værftet for at få en
specifikation over de materialer, der er benyttet til skroggennemføringer. Som
udgangspunkt har han svært ved at forestille sig, at der er problemer af
kvalitetsmæssig karakter på Felicia, 44 fods Najad fra 1996. Og han kan slet
ikke forestille sig at det svenske bådværft er gået på kompromis med noget så afgørende som søventiler.
Værftet er internationalt kendt for at levere førsteklasses håndværk. Desuden
har han selv fulgt tæt med i bygningen af båden, som i tre år har været
familiens sejlende hjem i middelhavet.
Den
pensionerede elektroingeniør begynder at grave i lærdommen fra Danmarks
Tekniske Højskole, hvor faget metallurgi – læren om metallers egenskaber –
havde hans særlige interesse. Med to knækkede søventiler på en fem-seks år
gammel båd er spørgsmålet om noget er galt? Sommeren 2003 sejler familien til
Vesterø på Læsø. Mens Felicia ligger godt fortøjet i havnen, hører Poul
Kjeldahl en uvant lyd fra det vandkølede køle/fryseskab. Han indstiller sig på
at skulle fjerne en brandmand fra søvandsfilteret. Tre gange tidligere i denne
sæson har disse generet indtaget af kølevand. Han lukker søventilen for at
kunne rense vandfilteret og sidder med ventilen i hånden. Igen står vandet ind.
Igen skal posen med træpropper findes frem. Båden kommer på land i Strandby og bliver repareret af den lokale
smed, som lader en bemærkning falde om, at den slags ventiler efterhånden ikke
holder mere end 5 år. Så skal de skiftes. Bemærkningen giver stof til
eftertanke. Kjeldahl har sejlet siden 10 års alderen og i mange forskellige
både. Som voksen har han været påpasselig med at efterse søventilerne og aldrig
haft uheld. Dette er mere end han umiddelbart kan forstå.
”Det er ikke
rart at forestille sig, hvad der kunne være sket. Vi var heldige selv at være
om bord og kunne udbedre skaderne.det tager kun få timer, før båden er fyldt
med vand og synker” konstaterer Poul Kjeldahl. Den uhyggelige oplevelse med 3
knækkede søventiler har fået konsekvenser. Poul Kjeldahl har kastet sig over at
undersøge markedet for søventiler og øvrige skroggennemføringer for at finde ud
af om det virkelig kan passe, at kvaliteten er blevet dårligere. Hans kamp for
at fremskaffe dokumentation – for det viste sig at blive en kamp mod modvilje
og uvidenhed – fik ekstra næring da han kontaktede den hjemlige sagkundskab på
området, Force Technology i København. Fra civilingeniør Piet Jansen kom et
klokkerent svar ”messinglegeringer duer ikke til søventiler.”
Ventilerne i
Felicia hørte til i kategorien messingventiler. Det samme gør tusindvis af
ventiler og skroggennemføringer i danske både. Nu begynder det for alvor at
løbe koldt ned af ryggen på Poul Kjeldahl. ”Jeg frygter at tusindvis af både er
i fare for at synke – med eller uden besætning om bord.” Førhen blev
søventiler, skroggennemføringer, rørbøjninger og den slags fremstillet af en
saltvandsbestandig bronzelegering kaldet rødgods. Sådan er det ikke længere.
Gennem de seneste 10-20 år er rødgods stille og rolig blevet erstattet af
billigere messinglegeringer, som er mindre saltvandsbestandige og korroderer.
Skrækeksemplet sidder Poul Kjeldahl med i hånden. En skroggennemføring fra hans
egen båd. Næsten halvdelen af gevindet er forsvundet. ”Denne er fremstillet af
en messinglegering kaldet MS 58 som er den hyppigst anvendte med 58 pct.
Kobber, 40 pct zink og 2 pct. bly. Den er afzinket og mangler op mod 40 pct. af
metallet. Derfor gikk det galt i min båd,” konstaterer Poul Kjeldahl, som ikke
vidste at bronze ventiler tilsyneladende hører fortiden til. Hans undersøgelse
af markedet viser, at nutidens søventiler fremstilles af forskellige messinglegeringer.
Hver legering har sit eget navn, og kun
sjældent har de danske importører og forhandlere af bådudstyr været i stand til
at give ham en korrekt beskrivelse af indholdet. ”Det fyger over disken med
salgsmæssige slagord. Jeg har været ude for en dansk forhandler som kalder sit
produkt rødgods, altså bronzelegering selv om ventilen er af messing. Et andet
sted havde ekspedienten aldrig hørt ordet rødgods og andede ikke hvad det stod
for.”
Forvirrende
reklamer.
Det værste,
Poul Kjeldahl har oplevet, er forhandlere og importører, som reklamerer med
diverse standarder og certifikater som reelt er uden betydning for produktets
holdbarhed i saltvand. ” De aner simpelthen ikke, hva de har med at gøre” lyder
Poul Kjeldahls dom over de forretninger, der benytter ISO 9002 standard eller
RINA certifikat som dokumentation. ”ISO
9002 er en standard for kvalitetsstyring og
siger intet om korrosionsforhold. Det Italienske RINA – certifikat har
heller ingen betydning i denne sammenhæng. Jeg har fremskaffet certifikater for
pågældende produkt. Det vedrører trykprøvning af ventilen og kan være relevant
i land, hvor samme ventil benyttes i vandforsyningssystemet.”
Poul kjeldahl
opfordrer andre sejlere til at kræve dokumentation, før de køber, så de ved
hvad de køber. Selv er han ikke i tvivl om, at nye ventiler til Felicia skal
fremstilles af rødgods. Hans undersøgelser af markedet viser, at disse
ventiler findes, men de er dyrere og man
skal muligvis bestille dem hjem fra en anden leverandør. For mig at se er det
et spørgsmål om, at importører og bådværfter i de senere år har følt sig
presset til at købe billigere produkter. Måske fordi de ikke ved bedre. Felicia
af Snaptun har i vinter været på land og
fået udskiftet alle ventiler. Heller ikke Najad værftet kendte til
søventilernes manglende holdbarhed.
Dårlige produkter går ud over sikkerheden.
Ekspert
advarer mod kvaliteten af søventiler.
”Søventiler af
dårlig kvalitet udgør en reel risiko. Vi
har formentlig kun set toppen af isbjerget” sådan siger civilingeniør Piet
Jansen, Force Tecnology, efter at have set eksempler på søventiler og
skroggennemføringer fremstillet af messinglegeringer, som er knækket som følge
af korrosion. Piet Jansen er selv sejler og arbejder professionelt med
korrosionsproblemer. Hans opfattelse er, at kvaliteten i søventiler og studse
er væsentligt forringet, og at dette går ud over sikkerheden til søs. Der
benyttes i stigende grad billige og ikke korrosionsbestandige metallegeringer
som messing, der er beregnet for almindeligt brugsvand.. Dele af rødgods/bronze fremstilles stadig og endda af
de samme leverandører, men er dyrere. ”Skrækscenariet er en knækket søventil i
dårlig vejr i Kattegat. Det er en risiko, man som værft, leverandør og sejler
bør forholde sig til, ” mener Piet Jansen. Messing anvendt i saltvand lider af
2 alvorlige fejl. Materialet afzinker og kan revne. Afzinkning sker som en
korrosion – en nedbrydning – inde i materialet, som stille og roligt svækkes,
og bliver til en porøs rødlig masse. Det tager op til fem-ti år.
Spændingskorrosion sker som en revnedannelse opstået ved en kombination af
mekanisk belastning og påvirkning af fugt og ammoniak. Et rengøringsmiddel med
ammoniak kan være tilstrækkeligt til, at der opstår spændingskorrosion.
Vælg bronze.
Den erfarne
metalmand anbefaler, at man på en ny båd forlanger en materialespecifikation
hos byggeværftet.De fleste både, som sejler rundt i Danmark er 20-30 år gamle og byggeværftet for
længst lukket. Så her er der ingen hjælp at hente. Men mange af disse ældre
både er udstyret med skroggennemføringer af bronze. Hos udstyrsforhandlerne er
det også svært, erkender Piet Jansen, da flertallet har utilstrækkelig viden om
metaller og deres korrosionsegenskaber. ”vælg bronze, hvis ventilerne skal
udskiftes. Så er der ikke mere at bekymre sig om, ” lyder hans råd. I
forbindelse med forårsklagøringen anbefaler Piet Jansen, at alle søventiler
åbnes og lukkes nogle gange. Derved fås en fornemmelse, af at om de bevægelige
dele fungerer. Endelig bør man ruske hårdt i dem for at sikre, at de ikke er
svækkede af korrosion eller begyndende revnedannelse. Hvis de ikke holder til
det, duer de alligevel ikke. Der findes en ISO standard for søforbindelser og
ventiler ( ISO 9003-1). Den stiller krav om at materialerne skal være
korrosionsresistente og ikke må udvise
tegn på svækkelse efter fem år. Der burde snarere kræves 25 år, mener Piet
Jansen. Problemet er ikke specielt dansk. Den engelske havarikommission, Marine
Accident Investigation Branch, fremhæver korroderede søventiler som et problem
og opfordrer EU til at forbedre sine minimumskrav, som havarikommissionen
finder for uklare og svage.